Læsø Lipizzaner

Hvordan finder du frem til hestens mentale alder?

  • Og hvordan passer dens mentale alder sammen med dens fysiske alder, når vi tænker på knogler og ligamenter? Jeg kunne også spørge: Hvornår er hesten klar til at blive tilredet?Jeg vil gerne høre din mening om det. Men her kommer først nogle provokerende oplysninger, som jeg vil bede dig om at forholde dig til.
  • Hestens mentale alder:
    Der er lidt uenighed om hvilken faktor man skal bruge for at x med hestens leveår, for at finde tilsvarende mentale niveau hos mennesker.
    Man svinger mellem faktor 3-5. Altså betyder det at en 4-årig hest mentalt set er enten som et 12-årigt barn (faktor 3), et 16-årigt barn (faktor 4) eller en 20-årig voksen. Derfor er der også rigtig megen uenighed om hvornår man bør påbegynde at træne en hest.
  • Hestens fysiske alder:
    Disse faktor tal er højere når det drejer sig om led og ligamenter, end hvis man kun tænker på knogler. Så en ung og fyrig 2-åring ser ud til at kunne præstere ALT, inklusive at løbe hurtigt og at bære vægt på sin ryg. Men dens led og ligamenter er ikke klar til belastningen og derfor vil en tidligt startet hest få synlige skavanker i løbet af få år.

Mange heste der har været trænet og belastet med opgaver fra deres 2. eller 3. leveår, vil ikke holde særligt mange år. De fleste er `gamle´ og nedbrudt når de er 7-8-årige heste.

Ganger vi med faktor 3-5 for mental udvikling, ser vi at mange heste er `børnearbejdere´ enten i kulminerne eller i gymnastikringen når de begynder deres arbejdsliv.
Og de er et sted mellem 28 år (7 år x faktor 3) og 40 år (8 år x faktor 5), når de bliver aflivet fordi de har smerter og derfor ikke mere kan præstere det forventede.

Indenfor “akademisk ridning” anbefaler man tidligst at begynde træningen af hesten som 4-årig! Derefter vil en logisk opbygget træning der inkluderer MANGE forskellige aspekter, føre til at en 10-årig hest er virkelig lækker, udtryksfuld, smidig, villig, hengiven, stærk, og kan udføre alverdens opgaver med styrke og elegance.

En hest der har fået en god start og en god træning kan let blive 25-30 år gammel. I videoen nedenfor ser du en 26-årig Lipizzanerhingst blive redet i sit sidste show. Han kan med lethed præstere og med elegance udholde lange sekvenser i smukke trav versader, traversader og piaff. Galop med flyvende changementer er heller ikke noget problem. Til sidst afslutter han med passage frem og tilbage ad midterlinien. Hingsten Siglavy Mantua virkede fortsat i et par år i Wien, i Den Spanske Rideskoles Morgenprogram. Han døde i 2008. Se videoen – og tænk over hvordan vi måske kan få vendt den kommercielle udnyttelse af hesten, til at være en passion for livet.

 

Please follow and like us:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *