Læsø Lipizzaner

Synkrone stære, sardiner og heste

Stære danner `sort sol´ og sardiner bølgende stimer i havet – heste synkroniserer deres bevægelser med os – eller med andre heste.
Fugl, fisk, hest kan få os til at stå og undres. Synkrone hesteNogen taler om at stære og sild holder øje med deres nærmeste naboer, andre mener at det er deres sanseorganer der reagerer overfor duften fra feromoner og at de derfor kan reagere så hurtigt.

Indenfor hesteverdenen kender vi godt til at hesten kan fornemme det hvis rytteren, eller træneren der går ved siden af hesten, er angst eller nervøs. Man siger at mennesket kan udskille `angstens sved´. Men er det den sved der får hesten til at reagere? Man kan jo også blive bange uden at svede. Og man kan blive bange og alligevel have så meget kontrol over sig selv, at man kan få hesten til at bevare roen! Så, hvad er det der sker når fugle og fisk følges ad, eller når en hest reagerer på enten mennesket ved siden af den, eller på rytterens sindsstemning?

Feromoner lugter ikke af noget i sig selv og derfor registrerer vi ikke bevidst hvad der rammer os – eller rettere sagt et organ i vores næse som sender de kemiske signaler videre til vores hjerne.
Flere undersøgelser viser at de duftløse feromoner styrer mange af vores valg i livet, uden at vi er klar over det.
Det siges fx at feromoner bestemmer hvem vi vælger som vores partner for livet.

Så måske er det feromoner der påvirker hesten? Det vides vist ikke.

Men det ser ud til at det virker hvis vi forestiller os at vi er nært forbundet med hesten, som om vi er to magneter.
Jeg kan altså forestille mig at der er en stor luftballon foran min mave når jeg støder hesten fra mig fordi jeg ønsker at han skal holde sig på afstand af mig – det kan fx være når jeg vil holde ham ude på en større cirkel mens jeg longerer ham.
Jeg kan også forstille mig at jeg virker som en tiltrækkende magnet, eller at jeg danner undertryk i luftrummet foran min mave, når jeg ønsker at han skal komme tættere på mig. Det samme kan jeg gøre hvis jeg ønsker at han giver mig lov til at komme hen til ham.

Når jeg rider bruger jeg et andet billede for at se om hesten vil stoppe uden at sænke ryggen: jeg tænker bevidst på min egen krop mens jeg sidder på hesten og trykker min ryg lidt bagud, vipper min lænd lidt bagud og ned, plus sænker min hage en anelse. På den måde får jeg en stærk body-awarenes-følelse af dét som jeg ønsker at hesten skal gøre, nemlig at LØFTE sin ryg og træde ind under sig med bagparten, plus sænke sin hals nedad og frem i det øjeblik han skal stoppe.

Det virker! Om det er fordi han kan mærke at jeg ændrer få cm på min opstilling, eller om `det er tanken der tæller´, er svært at afgøre. Men uden tanken får jeg jo nok ikke ændret på min krops opstilling. Såe.. uanset hvad, er det godt at tænke sig om.

Please follow and like us:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *