Læsø Lipizzaner

Kunsten at blive undervist, når man deltager i clinic med hest

Heste transporteret med færgen fra Læsø
Midt om vinteren er der tit storm eller høj bølgegang, og ofte kommer det fra det slemme hjørne, fra Norge i NØ. Når det sker kan vi glemme alt om at få lov til at tage heste med i trailer om bord på færgen fra (eller til) Læsø. Men i ugen op til at vi gerne ville afsted med to heste i trailer til clinic på fastlandet, var der roligt og mildt. Vi kom afsted torsdag morgen. Vi kom også hjem igen dagen efter. Og så kom stormen der medførte 2 aflyste færgesejladser om søndagen!…. Jeg var meget opsat på at få fuldt udbytte af undervisningen på den 1-dags clinic der fandt sted i skønne omgivelser i en af Arden Sportsrideklubs 2 ridehaller.
Vi ankom om formiddagen dagen før clinic, så jeg havde tid til at få vænnet hestene lidt til omgivelserne. Tilvænning sker ikke 100% fra den ene dag til den anden, men det er dog bedre end at ankomme et nyt sted på dagen hvor læring skal finde sted. Ankommet til Arden Sportsrideklub

Det er en kunst at bringe hestene sikkert og godt frem til destinationen, især når det ikke er en rutineopgave for nogen af os. Men opgaven med at få et godt udbytte af undervisningen dagen efter kan også kræve sit. Jeg oplevede at det var nødvendigt at tage ansvar for egen læring, forstået på den måde at jeg måtte indse at mine forventninger ikke svarede til hvad underviseren havde besluttet at ville levere. Så er det om at kunne tilpasse sig. Der er egentlig ikke noget der hedder godt eller skidt i den situation, for begge parter gør jo det rigtige for dem selv i deres egen specifikke situation. Underviseren gav sit bedste på dagen. Både hendes og min egen personlige erfaring og indsigt vil hele tiden ændre sig, så næste gang vi mødes vil det være en helt ny og endnu mere berigende oplevelse. Vi vil altid mødes på et tidspunkt hvor vi er i hver vores forløb – og så må vi se hvad der kommer ud af dét møde, på netop den dag. Det er jo egentlig en fascinerende oplevelse. Både i nuet men også bagefter, når man evaluerer. Har man været passiv og hele tiden afventende på hvad underviseren ønsker at gøre og sige? Det ville være venligt og høfligt. Men det kan jo også resultere i at man bagefter siger, at man ikke fik noget ud af kurset .. og så klager man over spildte penge og spildt ulejlighed. Har man taget ansvar for læring ved at stille spørgsmål, og ved at udføre de opgaver man ønsker at blive undervist i? Det kan virke aggressivt og dominerende. Men bagefter synes begge parter måske at de fik lært værdifulde ting.

Det er ingen hemmelighed at jeg hører til sidstnævnte gruppe. Det har sin pris at gøre fremskridt. Nogen betaler en høj pris ved at træne intenst hver dag – det er jeg ikke lige så indstillet på at gøre, for jeg vil gerne have tid til eftertanke både for at tage hensyn til hestens mentale tilstand og for at holde trit med mine egne følelser og tanker. Det giver ikke super slanke og stærke heste – men det giver en samarbejdsvillig hest fordi den mærker at jeg giver mig tid til at aflæse dens kropssprog og dens mentale tilstand. Dens samarbejdsvilje kommer til udtryk når den er nervøs og lidt utryg ved situationen, men alligevel opfører sig både venligt/hengivent og respektfuldt overfor mig. Det er virkelig en skøn oplevelse for mig at have hestene ved siden af mig, og mærke hvor meget det betyder for dem at jeg er en del af deres verden. Den de henter tryghed fra, selvom de er på fremmed grund og i fremmede omgivelser.
Morgenen efter annkomst i Arden

Der skal være en tid til det hele. Jeg synes ikke det hele skal gå op i hyggenygge-samvær. Der skal også udføres en opgave. Der er ikke tvivl om at hesten gror i selvbevidsthed, i takt med det ansvar den føler den får pålagt. Hesten holder af at klare en opgave godt. Når jeg hjælper hesten i stedet for at forvirre den, kan den få sin succes oplevelse. Det var fx tydeligt at se på Amadeus på hjemrejsen, hvor cool han var ved situationen – også om bord på færgen med de larmende maskiner da vi lagde fra kaj og igen da vi lagde til kaj. På udturen var han tæt på at være rædselsslagen om bord på færgen, og havde brug for at blive beroliget med ord og ved at jeg var i nærheden af ham og Rava. Heldigvis spiste han gerne af det gode hø og det tørrede rugbrød jeg håndfodrede dem med. Tyggebevægelsen beroliger, og afspænder nerverne. Men hans blik var hele tiden opspilet og frygtsomt. På hjemturen var blikket cool og selvbevidst verdensmandsagtigt! Det var så dejligt og herligt at se.

På selve clinicdagen fik jeg 3-4 gode aha-oplevelser og et par værdifulde tips med mig hjem. Det handler om hvor hestens hals og hoved skal placeres i bestemte øvelser, og det handler om den måde jeg meddeler mig på, til hesten, gennem min håndbevægelse og tøjleføring. Det handler også om mit energi flow og om den enhedsopfattelse jeg har – eller ikke har – med hesten.

Jeg ville ikke have forstået det jeg har forstået ved at blive hjemme. Til gengæld behøver jeg heller ikke deltage i utallige clinics for at gøre fremskridt. Jeg har registreret meget og har følt rigeligt til at kunne have stof til eftertanke og til ændret træning i et godt stykke tid fremover 🙂

Overfart med færgen

Her følger 3 fotos af de øvelser der lykkedes bedst på dagen:

Rava HI on left circleAmadeus Halfpass over diagonalRava HI on right circle

 

 

 

Please follow and like us:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *