Læsø Lipizzaner

Slibning af diamanten og uddannelse af hesten har facetterne tilfælles

Ved at slibe en diamant rigtigt kan man for alvor fremhæve stenens ild og brillans. Den `diamant´ jeg har fotograferet, har 57 facetter. Selvom den er af glas er den vanskelig at fotografere pga. dens tilbagekastning af lyset. Men læg mærke til hvordan slibningen og refleksionerne viser os mange flere facetter end de 57! Den ene facet bliver til mange flere, når man ser den bryde frem igennem og blive reflekteret af flere facetter.Diamant af glas med 57 facetterPå samme måde vil uddannelsen af hesten skabe mange smukke facetter som både du og tilskueren vil nyde – hvis du bygger på et godt grundlag.
Der findes tre forskellige brillanter:
1. Brillant med en korrekt proportioneret underdel, der giver en ideel refleksion af indfaldende lysstråler. Resultatet giver en klart lysende brillant, når den betragtes fra oven.
2. Brillant med for lav underdel. Lyset kommer ikke ud af stenen, men reflekteres inde i stenen. Dette bevirker, at rondisten spejler sig i randen af tavlefacetten som en lysende ring. Sådanne sten kaldes fiskeøjne.
3. Brillant med for dyb underdel. Lyset forsvinder ud nederst i stenen, hvorved tavlen synes mørk. Sådanne sten kaldes tykke sten.

Ild: er den mineralogiske betegnelse for det hvide lys’ opdeling i spektralfarverne (dispersion) og den bliver kraftigere, jo længere vej lyset tilbagelægger i brillanten. Man sliber derfor brillanten, således at lyset går så lang en vej som muligt, uden at det går ud over brillansen. I 1919 publicerede den engelske matematiker Marcel Tolkowsky (1898-1991) dimensionerne for “the ideal cut”, der også betegnes “Tolkowsky-brillanten”, som han havde fundet ved teoretiske beregninger. I praksis har man fundet frem til næsten de samme proportioner på en normslebet brillant.

Brillans: omfatter både den lysvirkning der fremkaldes ved tilbagekastning af lys fra mineralets overflade (glans), og den der fremkommer ved at mest muligt af det lys der trænger ind i en brillant pga. totalrefleksion fra underdelens facetter, bliver sendt ud gennem overfladen.

Slibning af en diamant er både en vanskelig og tidskrævende proces. En diamant er slebet rund med 57 eller 58 facetter. Ender brillantens underdel i en spids, er der 57 facetter; slibes spidsen til en lille facet (culetten), er der 58. © Carsten Thuesen.

diamantens-facetter-2 diamantens-facetter-3 Diamantens slibning

Der findes mange forskellige slibeformer. Den mest almindelige til smykkebrug er brillantslibning, der i dag har 57 facetter. Det er den slibning, der giver diamanten sin mest optimale glans. Indtil midten af 50’erne sleb man diamanter med færre facetter, men man fandt ud af, at med en fladere slibning med flere facetter og et større ”spejl” (den allerøverste del af slibningen) kunne man for alvor få stenens skønhed frem.

Desuden slibes der således at mest muligt lys bliver brudt inde i diamanten og tilbagekastet gennem overfladen.
Diamanter hvori en del af lyset går ud gennem underdelens facetter, siges at lække.
En korrekt brillantslebet diamant (brillant) kan kendes på at den ved betragtning fra undersiden vil være helt sort; der kommer kun lys ud ved culetten, fordi lyset reflekteres 100% tilbage gennem overdelen. © Carsten Thuesen og Gyldendals leksikon.

Hvordan passer diamantens slibning til uddannelse af hesten? Jo, det er meget enkelt at forstå men måske svært at opnå.

Det kræver en velgennemtænkt uddannelse og træning af hesten i både fysisk formåen og i følelsesmæssig balance, ligesom dens værdighed skal styrkes så den kan komme til syne sammen med dens fine samarbejde og gode kommunikation med mennesket.

Hesten skal udstråle: Styrke, ro og værdighed. Harmoni, selvbevidsthed og koncentration. Lydighed, men også selvbæring. Glød og varme i øjnene.

Når det er opnået har du en ubetalelig brillant at vise frem for kendere og liebhavere.

Please follow and like us:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *